Hvem er vi
Børneuniverset er en institution bestående af 4 afdelinger - vores vuggestue grupper er placeret på, Asylgade 1 og Sydgaden 59, børnehaven på Studsgårdvej 25, samt førskolegruppen på Snejbjerg Skole i egne lokaler.
Vi har ca. 300 børn i alderen 0-6 år. Alle vores afdelinger er beliggende syd for Snejbjerg Hovedgade og med tilknytning til Snejbjerg Skoledistrikt.
Vi er ca. 65 ansatte i Børneuniverset, fordelt på pædagoger, medhjælpere, studerende, pedel og personaler i jobpraktik.
I kan se hvem vi har ansat i de forskellige grupper under fanebladet personale.
I børneuniverset lægger vi stor vægt på respekt, omsorg, tryghed og bevægelse i forhold til børn, forældre og personalet, hvilket i hverdagen er vores udgangspunkt i arbejdet med børnene og samarbejdet med forældrene.
De 4 værdiord definerer vi på følgende måde:
Respekt
- At vi respekterer og anerkender hinandens forskelligheder
- At vi er ærlige og ønsker en åben og direkte dialog
- At vi, børn, forældre og personale er imødekommende og åbne over for hinanden
- At relationen mellem forældre, børn og kollegaer bygger på et fælles ansvar og gensidig social forståelse
- At vi har et fælles ansvar, for at vægte institutionens sociale spilleregler samt værdier
Omsorg:
- At skabe et miljø, hvor der er mulighed for trivsel og udvikling for børn
- At møde den enkelte med omsorg og empati
- At styrke børnenes selvværd
- At være nærværende i kontakten med børn, forældre og kollegaer
Tryghed:
- At vi er åbne og ærlige over for hinanden og viser hinanden tillid
- At vi er imødekommende over for alle, der færdes i husene
- At vi er synlige voksne, og at institutionen lægger vægt på tydelige fysiske og sociale rammer
- At vi lægger vægt på tæt dialog og et højt informationsniveau
Bevægelse:
- At de fysiske rammer indbyder til bevægelse/motorisk udvikling
- At vi tilrettelægger pædagogiske forløb med fokus på krop, bevægelse og sundhed
- At den kost vi, serverer i institutionen, er varieret og sund