Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Natur, udeliv og science

Natur, udeliv og science

 

Sammenhæng:

Vi oplever det som væsentligt at børnene introduceres til naturen og oplever glæden ved at færdes i den. Naturen er et rum, hvor børn skal eksperimentere og gøre sig erfaringer med det naturvidenskabelige. Børnene skal opleve alle de muligheder naturen giver, samt vigtigheden af at behandle den med respekt.

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. 

Mål:

  • Det skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen.
  • Det skal understøtte og give børnene mulighed for, at opleve menneskets forbundenhed med naturen.
  • Det skal give børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  • Det skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så de får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhæng - herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Tiltag:

For at opnå dette vil/kan vi:

  • Prioritere udelivet og sørge for, at børnene er ude at lege mindst én gang om dagen.
  • Give plads til at børnene får lov at udforske naturen og stille spørgsmål til den.
  • Lade uderummet give plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet.
  • Skabe et legepladsmiljø, der indbyder til udeliv og leg.
  • Gøre brug af grønne områder i nærmiljøet til leg og udforskning.
  • Tage på ture ud i naturen, i det omfang der giver mening i henhold til aldersgruppen.
  • Gøre brug af naturmaterialer i det kreative og lade tingene forandre sig og blive brugt i andre sammenhænge, så det pludselig får en anden betydning.
  • Følge årets gang.
  • Tale med børnene omkring miljø og affald samt det at spare på energien.
  • Være gode rollemodeller som voksne ift., hvordan man behandler naturen.
  • Gøre brug af en science tilgang med inddragelse af små eksperimenter samt mængder og former og en tidlig indgang til det matematiske sprog.

Tegn:

Vi forventer at se:

  • Børn, der gerne vil være ude.
  • Sunde og friske børn.
  • Fantasifulde børn, der bruger naturmaterialer som legeredskaber.
  • Børn, der udviser respekt for naturen – smider papir og affald i skraldespanden.
  • Børn, der er opmærksomme på at spare på materialer, lys, varme og vand.
  • Børn, der viser interesse for naturen og naturens gang.
  • Børn, der tør udforske naturen og stille spørgsmål til den.