Social udvikling
Sammenhæng:
Vi oplever det som væsentligt at styrke børnenes sociale kompetencer da dette er en vigtig forudsætning for at kunne indgå i relationer med andre og i det hele taget indgå i dagens samfund.
Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Mål:
- Det skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber.
- Det skal understøtte, at alle børn udvikler empati og relationer.
- Det skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
Tiltag:
For at opnå dette vil/kan vi:
- Skabe en hverdag, hvor det er muligt for alle børn at være en del af fællesskabet.
- Inddrage børneperspektivet i hverdagen.
- Have en anerkendende tilgang til børn og voksne.
- Skabe en hverdag, hvor der veksles mellem obligatoriske aktiviteter, og aktiviteter hvor der kan vælges til og fra.
- Skabe en god kontakt til det enkelte barn ved at lave aktiviteter i mindre grupper.
- Guide og støtte børnene i løsningen af de konflikter der opstår.
- Være gode rollemodeller som voksne.
- Give alle børn en kontaktpædagog som har det overordnede ansvar for barnets udvikling og trivsel.
- Tæt samarbejde med forældrene, så en gensidig forståelse opnås.
Tegn:
Vi forventer at se:
- Trygge børn der kommer glade i institutionen.
- Børn, der har følelsen af at høre til.
- Aktive børn, der udviser initiativ og engagement
- Et godt samspil børnene imellem.
- Et godt samspil børn og voksne imellem.
- Omsorgsfulde børn.
- Børn der kan vente på tur og respekterer fællesskabet.
- Børn der respekterer hinandens forskelligheder.
- Godt samarbejde mellem personale og forældre